g. funder a/s
- fra fortid til fremtid

G. Funder A/S begyndte produktionen af reb med hånd- og hestekraft tilbage i 1901 og voksede sig til en stor, moderne tovfabrik.

Vi tilbyder i dag et bredt udvalg af tovværk, liner, børster, koste og pensler, både til detailhandelen og industrien.

Vi leverer i dag blandt andet til byggemarkeder og supermarkedskæder samt mange farvehandlere og isenkræmmere

I august 2015 overtog vi aktiviteterne i Friedberg Denmark, der gennem de seneste 50 år har specialiseret sig i produkter som malergrej, rengøringsartikler og spray. Med opkøbet fulgte et endnu bredere produktsortiment og nogle nye fantastiske lagerfaciliteter, der bla. er certificerede til opbevaring af kemivarer, spraymaling og andre aerosoler.

Den 23. februar 2017 blev G. Funder A/S opkøbt af Lemvigh-Müller der er Danmarks største stål- og tenikgrossist med kunder indenfor industri, bygge og anlæg samt el- og VVS installation og herudover også en betydelig leverandør til bygge markeder og anden detailhandel. G Funder A/S fortsætter som et selvstændig firma i Lemvigh-Müller koncernen med over 1.200 medarbejdere.